Overrask vennerne med din egen hjemmebrygget øl
Forstil dig at du har inviteret alle dine venner hjem til hygge på terrassen til grillmad og øl og du i stedet for supermarkedet standard øl der har været på tilbud, overrasker dine venner med en hjemmebygget øl, der passer perfekt til maden. Det kan kun blive en mindeværdig aften. I takt med at microbyggerierne sender flere og flere spændende øl på markedet, er interessen for ølbrygning steget. Der findes mange butikker både fysiske og web-baseret, hvor du kan købe det nødvendige. Du kan købe alt fra et billigt startssæt, der får dig igang med at brygge en god basisøl til mere avanceret udstyr.
Ølbrygning hjemme har været kendt i flere tusinde år
At brygge øl har været kendt i mindst 5000 år i Danmark. Det er ikke mere end et par år siden at man fandt en krukke der havde været brugt til ølbrygning. Inden da troede man at Egtvedpigen var den første der kendte til ølbrygning. Det var kvinderne, der havde ansvaret for den daglige ølbrygning og især i oldtiden var det at brygge øl omgæret med samme respekt, som det at kunne føde børn. At kunne føde og give liv og så samtidig brygge en gylden drink, der ikke alene smagte fantastisk, men også havde den virkning at man blev fuld. Sådan en kvinde kunne man kun respektere.
Senere i middelalderen overgik ansvaret, især i byerne, til mændene og de første bryggerilaug blev stiftet. Det var på det tidspunkt at man også begyndte at sælge øl i større mængder. På landet var det stadig kvindernes ansvar at brygge gårdens øl og det var ikke nogen lille opgave. Der blev drukket op til 5 liter pr. person om dagen. Enhver ugift kvinde med ambitioner om at blive gift, kendte til ølbrygning. Der var tillige en sang, der omhandlede ølbrygning, der blev sunget til brylluppet.