Gulvafslibning – men hvad skal du gøre bagefter?

15 april 2021
Camilla Skøtt

Når trægulvet skal opdateres, er det en gulvafslibning, der skal til. Men du kan ikke lade brædderne stå helt ubehandlet bagefter – så vil de suge skidt, snavs og væske i løbet af nul komma fem. Spørgsmålet er, hvilken efterbehandling du skal vælge?

Vi har talt med en gulvsliber (https://gulvkanonen.dk/) for at få overblik over mulighederne, når trægulvet skal efterbehandles. Som udgangspunkt har du tre løsninger at vælge mellem: lak, lud og sæbe.

Vil du have et slidstærkt gulv, der kan klare børnenes legetøj, spildt mælk (og rødvin) og ikke mindst en masse dagligt slid, så kan du med fordel vælge lak. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at et lakeret gulv ikke kan repareres, hvis du taber for eksempel taber en kniv, så der kommer hul i lakken – den eneste måde at klare det på er ved en ny gulvslibning.

Vil du have et lidt mere naturligt look, som stadig er slidstærkt – og som blandt andet egner sig godt til kæledyrenes små poter, så er et olieret gulv en god løsning. Her skal du dog være klar over, at gulvet skal vedligeholdes en gang om året med ny plejeolie.

Sidst men ikke mindst er der sæbebehandling. Det er den mest naturlige behandling, du kan give brædderne, og det giver et flot og rustikt resultat. Du skal dog vide, at det kræver en del vedligeholdelse og kontinuerlig gulvvask med sæbespåner.

Slib gulvet, hvis du skal flytte

Det er altid lettest at slibe og behandle gulve, hvis der ikke er møbler, der skal flyttes hele tiden. Derfor kan du med fordel overveje, om det skal gøre, inden du flytter ind i en ny bolig. Også selvom gulvet måske kunne have klaret et par år mere uden en afslibning – så får du også helt nye rammer i dit nye hjem, og det er jo altid dejligt.