Få et bedre indeklima med nye vinduer

24 maj 2022
Maria Laugesen

Er vinduerne i dit hjem ved at være gamle og brugte? Så er der mange gode grunde til, at du bør overveje at skifte dem til nogle nyere modeller. Det gavner både dig selv og miljøet, og kan vise sig at være en rigtig god investering.

Indeklima og miljø

En af de store udfordringer med gamle vinduer er, at de ofte er utætte og af dårligere kvalitet, end dem man producerer i dag. Det betyder først og fremmest, at der trækker kold luft ind udefra, og det giver problemer af flere årsager. Først det første er det aldrig godt at “spilde” energi på opvarmning, da det både kan give højere varmeregninger og samtidig ikke er hensigtsmæssigt for miljøet.

For det andet giver det risiko for kondens på vinduerne og et fugtigere indeklima, hvilket både kan være skadeligt for huset og ubehageligt at være i.

Derfor kan nye og bedre vinduer både bidrage til et sundere indeklima, mindre energiforbrug og lavere varmeregninger – alt i alt en god investering både nu og på den længere bane.

vinduer

Hvordan vælger man nye vinduer?

Der er flere ting at tage stilling til, når man skal have nye vinduer. Der er nemlig mange muligheder at vælge mellem, hvor du blandt andet kan få forskellige farver både indvendigt og udvendigt, forskellige materialer og ikke mindst forskellige designs. 

Noget af det vigtigste at tænke over er materialerne i forhold til at undgå vedligehold og samtidig få et godt match til hjemmet. Derudover er designet vigtigt for, at du kan skabe det udtryk, du ønsker i hjemmet. Således er småsprossede vinduer eksempelvis enormt charmerende i en landejendom eller et hus i palæstil, mens de måske passer knap så godt til en moderne villa.

Det spiller også en stor rolle for lysindfaldet, som bliver større jo mere glas du har i vinduet.